En rigtig god kødsovs – bolognese eller på fransk bolognaise

Når man nu har vagtuge og kan bruge tiden på en rigtig god simreret, så er den klassiske bolognese i spil. Den er sund, billig og velsmagende ud over alle grænser, og smagsforskellen, der kommer når sovsen simrer i minimum en time er helt utrolig. Og så er det en god måde at skjule grøntsager på. Portionen rækker rigeligt til to dage til fire personer, eller som vi gør nu. I går pasta med bolognese og i dag bruges resten til fyld i de pizzaer vi får til aftensmad. Og jeg har brugt den før-omtalte grøntsagsjuice fra Lidt i denne sovs, så her er en anden af måderne at anvende den på. Og foodprocessoren kom på arbejde, da alt blendes. Og en rigtig bolognesesovs er jo ikke som man måske tror en tomatsovs, men en kød- og grøntsagssovs…..
Jeg lavede:

Bolognese med foodprocessor.

500 g hakket oksekød 3-7%
2 store løg
4 fed hvidløg
3 store gulerødder
1/4 selleri
1 stor porre
2 tomater
2 dl rødvin ( jeg har en billig treliters jeg tapper af til mad)
½ liter grøntsagsjuice ( den til en femmer på tilbud i Lidl)
1 boullionterning ( grøntsags)
1 spsk balsamico ( kan undlades)
½ spsk tørrede krydderier (pizzablanding eller timian, merian og oregano)
salt, peber, sukker

Start med at blende løgene mens gryden varmes op. Brug evt lidt fedtstof til at klare løgene i. Når løgene er klare tilsættes kødet og mens det steger blendes gulerod, selleri, porre og hvidløg fint. Når kødet er smuldret fint tilsættes grøntsagerne og det hele vendes sammen til alt er varmt. Blend tomaterne groft og hæld dem ved sammen med rødvinen og 2 dl af grøntsagsjuicen. Tilsæt boullion, krydderurter, sukker, og evt balsamico og lad det hele koge op. skru lidt ned for gryden og lad det simre mindst en time under låg, hvor der løbende tilsættes grøntsagsjuice i takt med at sovsen jævner.

Smag sovsen til med salt, peber og sukker, når den er klar. Server med pasta, lidt revet ost og evt en god salat til.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: