Mignon med tilbehør og hjemmebagte flutes

I går aftes havde jeg to pakker af King of Crowns kryddersaltede mignoner, der skulle danne basis for aftensmaden.
Den oprindelige plan var noget bulgur og grønt til, men da de havde bagekartofler til en meget god lav pris i den lokale brugs, blev det til dem i stedet for.

Vi fik:

Kryddersaltet mignon med bagte kartofler, hjemmelavet whiskeysauce ( arlas opskrift med minimælk), flutes, blandede grøntsager og en skål blandet salat.

Kartoflerne fik lidt over en time, først ved 180 grader og det sidste kvarter hvor jeg bagte flutesne ved 200 grader.

De hjemmebagte flutes laver jeg i min foodprocessor, der er et uundværligt køkkenredskab i vores hus. Der er ikke mange dage, hvor den ikke er i gang med et eller andet.

Flutesdej i processor:
3 dl lunkent vand (½ dl kan skiftes ud med en rest surmælk)
½ pakke gær
2 tsk salt
½ tsk sukker ( for gæringens skyld)
1 spsk olie plus ekstra olie til når dejen skal ud af processoren
evt ½ squash, ½ æble, 1 dl græskar – hokkaido eller andet grønt – dette giver dejen en god fugt og er en god måde at skjule grøntsager på.
Mel så det passer….

Og så hælder jeg alle ingredienser i processoren, starter den og hælder mel i til dejen samler sig omkring kniven. Jeg lader den derefter hæve ½ time i processorskålen, og når tiden er gået, smører jeg mine hænder ind i olie og tager derefter dejen ud 1/3 ad gangen. Former tre pølser som efterhæver i tyve minutter. Lige inden flutesne kommer i ovnen ved 200 grader bliver de smurt med vand, så de får en sprød skorpe, og så drysser jeg dem med f.eks hvidløgspulver, krydderurter, solsikkekerner, pabrika eller bare lidt groft salt. Det er nemt og godt.

Og alt i alt tror jeg at det blev et sundt måltid🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: