En dejlig nytårsaften

Vi havde jo besøg af ældstebarnet, hans kæreste og hendes mor til nytårsaften. Lærke havde to veninder til spisning og en mere, der kom senere, så vi var egentligt mange i huset, men da pigerne holdt sig på Lærkes værelse, så mærkede vi det ikke.

Menuen var fisk og skaldyr til forret. Jeg tog hul på mit fine dyre glas belugakaviar, som smagte fint, men de andre ville ALDRIG betale så meget for det. Men vi smage det🙂 . Og så var der en tunmousse pyntet med rejer og billigkaviar, friske rejer, grillede jomfruhummere med hvidløg og persille og blåmuslinger dampet i krydret hvidvin med chilli. Og en masse flutes og et par dressinger.

Hovedretten var fire slags mørbrad. Svinemørbrad i flødesovs på gammeldags maner, oksemørbrad viklet med bacon og stegt hel i ovnen, krondyrmørbrad svitset på pande og derefter smurt med en blanding af enebær, paradisæblegele og lidt roqueford og derefter pakket ind i folie og stegt i ovn. Små fine lammemørbrader der havde marineret i en hvidløgs/persilleblanding og som bare blev stegt på pande. Og så var der krydrede kartoffelbåde, middelhavskartofler og flødekartofler og rødvinssovs og bearnaise til. Salat, ærter og chips. Og alt smagte godt- men jeg tror at favoritten var krondyret, der var så mørt og fint at man bare måtte have en bid mere.
Omvendt var lammet også gaffelmørt…. Så alt i alt en god middag. Og vi drak kun masser af asti hele aftenen, pånær kl 12, hvor vi fik rigtig champagne.

Vi hyggede og spillede partners et par omgange, og snakken gik til kookken fire om natten, hvor vi fandt dynerne.

Fælles brunch næste formiddag og mere hyggesnak, og da de sidste gæster tog afsted ved tretiden om eftermiddagen, var jeg glad, tilfreds og afslappet, for det sidste døgn havde bare været dejligt!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: