En lille smule forelsket

Jeg har altid haft kat i mit voksenliv, og i min barndom havde vi også enenkelt kat, Sorte, som desværre løb hjemmefra da han var fire år gammel.
Jeg tror ikke at jeg er decideret kattemenneske, men katte er bare så meget nemmere end hunde, og passer nok derfor bedre til mit liv.

Og jeg har altid bare haft almindelige huskatte- som næsten altid har været “selvforsynende” med næste generation. Lige nu har vi Tigerdyret på 15 og “lille Chuck Norris” der efterhånden er halvandet år, men som stadigt opfører sig som en killing. Og det er fint nok med de to. Men derfor kan man altså godt forelske sig en lillebitte smule i sønnen og svigerdatterens katte – eller rettere den lille nye, komplet ledeløse Odin, der er nyeste skud i deres menageri.

Alle deres tre katte er ragdolls, og for dem, der ikke kender racen, så er en kort beskrivelse af dem: Store med slutvægt op mod de ti kilo, rolige, ledeløse katte med siameserens blå øjne og farver, skovkattens størrelse og perserkattens pels.
Og den lille skønne Odin er fuldstændigt hjertesmeltende, når man forsøger at holde ham og han bare smelter i al sin ledeløshed hen over ens arme. Så bliver man altså en smule forelsket, og begynder at forstå, HVORFOR de har den slags katte🙂

Men om jeg ville bruge SÅ mange penge på en kat- det ved jeg nu ikke?? Og mine katte skal i øvrigt også kunne være ude, pga. min allergi.

Ville du ofre tusinder af kroner på en racekat?

4 kommentarer (+add yours?)

  1. pernillepå1
    Dec 09, 2010 @ 13:29:21

    Ja helt sikkert ville jeg ofre de penge hvis det var en kat jeg gerne ville have. nu er jeg slet ikke til katte, men det er nok fordi at jeg ikke kan tåle dem, og så har jeg altid være “hundedame”

    Knus

    Svar

  2. Helle
    Dec 09, 2010 @ 13:46:32

    Jeg har jo heldigvis fundet en balance mellem katteallergi og det at have katte. De er aldrig i soveværelset, og de er aldrig inde om natten – og mens vi er på arbejde ( med mindre det er om sommeren hvor de selv hopper ud/ind af et åbent vindue).
    Jeg savner også at have hund, men vi kan ikke give den al den tid, den fortjener, når vi begge arbejder på fuld tid – jeg på reel fuld tid plus knap to timers transport pr dag og min mand på sine vanlige 45 timer/ugen plus en times daglig transport. Det er synd for hunden, og jeg havde også evig dårlig samvittighed over at skulle aflevere hende tre uger i pension hver sommer.

    Så jeg tror desværre, at mit hundeliv er slut😦

    Svar

  3. Esther
    Dec 09, 2010 @ 21:20:51

    Tja, Capriccio er jo en burmilla, men da han er fra dengang racen var ved at “blive til” og der derfor skulle avles mange af slagsen, fik jeg ham for 500,- (=betaling for kastrationen). Dengang lå prisen på en killing ellers på 4.-6000,-

    Hvad de koster nu har jeg ingen anelse om, men jeg har da overvejet, om jeg ikke skal have en burmilla igen, den dag Capriccio ikke er her mere, for jeg og burmillaen passer så fantastisk godt sammen – temperamentsmæssigt. (Cap er min 2. burmilla – den første, Louis, fik jeg også til 500,- )

    Svar

    • helleq
      Dec 10, 2010 @ 09:28:13

      Du skal nok ikke regne med 500,- næste gang, men nok en faktor ti….

      Men hvis de så er indekatte og holder ti-tyve år, så er dagsprisen jo egentligt lav🙂

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: