Hvad sker der lige med tiden?

Fredag susede jeg hjem med 125 km/t fordi Lærke skulle fodres af og afleveres i Svendborg kl. 18. Og så skulle jeg også lige have Emil med på vejen hjem…. Så jeg susede afsted med et håb om at intet ville gå galt, og at barnet kunne komme afsted med rygsæk med de rette ting i – og samtidigt være mæt.

Nå, alt gik fint, og jeg kørte næsten helskindet igennem Odense og hjem – dog fik jeg en påmindelse om blinde vinkler og et dyt fra en sur medbilist, der ikke lige ville flytte sig, da jeg ville skifte vognbane- men pyt. Der skete ikke noget😀

Tre minutters kørsel fra hjemmet ringer min telefon – det er Lærke. Turen er aflyst af to grunde : tre aflysninger pga. sygdom, og en forsvunden mand i det område de skal hen til. Og man ønsker ikke lige at udsætte børnene for at møde med et lig på natteløbet. Vel forståeligt nok?

Nå – så var der pludseligt god tid til aftensmad, og vi besluttede os for at vente på Jens, der sag i kø på vej hjem fra hovedstaden, hvor han havde været til møde hele dagen. Så da han efter tre en halv times kørsel endeligt var hjemme, kunne vi omsider holde weekend, og hygge med god mad og videofilm. Vi så Harry Potter og halvblodsprinsen, så vi er up-to-date inden vi skal i biografen og se den nye HP-film. Hyggeligt🙂 Så zappede vi lidt rundt og så en film mere, og en til… og så skiftedes vi til at sofasove lidt, inden vi tullede i seng klokken halv fem om morgenen.

Jens skulle have lavet sin bil til syn lørdag, så han futtede afsted efter morgenmaden, og jeg besluttede at de måtte gøres bare lidt rent. Og det var ret tiltrængt! Og når nu Lærke var hjemme, så fik hun også lov til at ordne sit værelse- med det resultat at den tomme vasketøjskurv pludseligt var fuld igen!! Typisk teenagere! Sidste weekend var det Jeppe der gjorde det samme. Nå, men jeg fik da sat mere tøj over, og da klokken var tre, var huset ikke rent, men meget renere end før, og jeg trængte til en tur i netto efter et par småting til aftensmaden. Så vi smuttede afsted, og quinder, og tænk – den flødeost, skinke og piskefløde jeg manglede kom til at koste 700 kr. Mystisk som tingene yngler i indkøbsvognen😉

Hjemme igen, og så var det lige tid til frokost, inden Jeppe ringede og fortalte at han kom hjem fra besøg hos eks-kæresten klokken 17.45, hvor han gerne ville hentes på stationen i Nyborg. Og det blev han så. Og så var det tid for aftensmad- græskarsuppe og nem pastaret. Fjernsyn og fælles hygge.
Søndag stod den på husbyggeri, så Jens og mig kørte ned og hentede mørtel og bakkesand, så der kunne mures. Jens murede og jeg kæmpede atter en gang med at få støvet af gulvene – to gange gulvvask igenigen. Og nu nærmer det sig snart en grad, der hedder kun lidt hvidt – Argh!!
Hjem klokken syv og lave meximad, og så stod den ellers på Fringe og derefter lektielæsning.

Og vupti – så var den weekend gået!

Jo, forresten – gaverne blev også fundet, pyyyhhhhh…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: