Før og nu

Tankerne kom i gang, da jeg så Pernilles blog i dag.
Den med at have været hausfrau tildligere kontra nutiden.

Meget af mit før og nu er nok grundet at børnene er blevet store. At Emil ikke bor hjemme mere, og at vi begge arbejder, og begge har krævende jobs.

Men forskellene er ikke så store:

Før – bagte jeg en masse, både kager og brød
Nu – bager Lærke en masse , og Jeppe bager tit pandekager

Før – havde jeg en stor køkkenhave og brugte en del tid på grøntsagerne og efterfølgende nedfrysning af dem.
Nu – køber jeg dybfrosne grøntsager – hurtigt og nemt og tiden jeg sparer kan rigeligt opveje prisen.

Før – syltede jeg, lavede gele og marmelader.
Nu – gør jeg det samme, men oftest samtidigt for at arbejde mere effektivt.

Før – stod jeg og smurte madpakker hver dag til både børnene og Jens – og senere også mig selv.
Nu – smører Jeppe og Lærke selv den mad de vil have med og Jens og jeg spiser “jobmad”

Før- afleverede jeg tre børn , først i dagpleje senere i vuggestue og børnehave og endeligt i folkeskole.
Nu – tager faderen børnene med til Svendborg og afleverer dem på henholdvis skole og gymnasium.

Før – kørte jeg børnene til spejder, gymnastik, ungdomsskole, venner etc.
Nu – kører jeg stadig til fester og aktiviteter, men tilpasser det med mine egne aktiviteter,

Før – sørgede jeg for alt det huslige
Nu – deles vi mere om jobbet. Jeg har f.eks sluppet det forhadte vasketøjssortering og sammenlægning.

Før – lavede jeg altid aftensmad – og altid helt fra bunden
Nu – kan jeg på travle dage bede børnene om at gøre det – og helst fra bunden ( vi er dog begyndt at købe den der rulledej til pizza til nemme dage).

Før – kørte jeg troligt ind til Odense en gang om ugen og hentede min mor, så vi sammen kunne handle stort, hvilket vi brugte mindst en eftermiddag på.
Nu – har jeg ingen mor…. og handler løbende ind

Før – brugte jeg, sammen med Jens, mindst en time hver aften på at læse og putte børnene
Nu – siger de godnat – og vækker mig, hvis jeg sover på sofaen, når de skal i seng 😉

Og når jeg kigger ned på listen over før og nu, ja, så forstår jeg egentligt godt, hvorfor det ikke har været det store problem at putte 37 timers arbejdsuge ind i dagligdagen – dybest set er det jo bare en omstrukturering af ressourcer – før og nu. Og mine ressourcer er glidende blevet frigivet over årene.

Gudskelov for det 🙂

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: