Torsdagskoncert i Odense…

… er en god opfindelse.

I går var det Fallulah og Ginger Ninja, der spillede, og da Jeppe syntes godt om begge – og hans mor havde det på samme måde, var han ikke svær at overtale, da jeg sourgte ham om vi skulle se koncerten.

Det var ellers en lidt trist anledning , der gjorde at Jeppe var sammen med mig. Han havde været til begravelse hos en kammerat, der var blevet dræbt i en trafikulykke i weekenden, og som skulle begraves i går. Så jeg hentede de tre drenge, der gerne ville køres til Odense efter begravelsen, og satte de to andre af på banegården, så de kunne komme ned til Sy’fyn. Og så tog Jeppe og jeg et smut på kirkegården og lagde en buket hos mormor, hvorefter vi kørte ind til byen og gik et smut i H&M, hvor sønnen fil en t-shirt, to par bukser og et par pyjamasbukser – sådan nogle klassisk stribede🙂
Så han bliver nok mægtigt smart🙂

Efter handleriet gik vi hen i Slotsgade og åd os mætte og tykke i Sushi og kinesisk mad, mens vi fik snakket en masse og smilet af de børn der var i restauranten…
Og så et smut i Lidl hvor vi fik købt lidt slik og drikkevarer og SÅ var klokken også halv otte, da vi kom ned i Kongens Have, hvro opvarmningsbandet allerede var godt i gang.

Og så blev det Fallulah. Utroligt at en så lille pige som hende, kan have en så stor og god stemme. Hun bragede bare igennem, og fik folk med og i stemning. Under Fallulahkoncerten sad vi ned – og havde et hul, så vi faktisk kunne se hende synge.

Og i pausen inden fantastiske Ginger Ninja kom på, rejste vi os op for at kunne se bedre. Og vi havde et rigtigt godt udsyn til en fantastisk koncert, hvor spilleglæden ramte os som en spand varm lykkebringende vand. Man kunne mærke deres glæde ved at spille var SÅ stor, og den slags smitter.
At de er yderst professionelle, og at deres stemmer er i så god samklang er bare endnu et plus.🙂
Hør dem her:

De gjorde at dagen sluttede godt.

Kl 22 kørte vi så mod Sy’Fyn, hvor jeg lige kunne nå hjem og se det sidste af den London-katastrofefilm, som jeg havde set første del af aftenen før.

Og så var det godnat – til sidste nattesøvn inden ferien begynder🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: