Stakkels farmor…

..farmor lå syg med influenzalignende symptomer og tynd mave, så hun fik lov til at blive liggende derhjemme i Birkerød. Det var faktisk ret ærgerligt, for jeg tror at vi alle efterhånden glædede os til at se hende. Lærke har ikke set hende siden januar, da hun ikke var hjemme sidst farmor var på besøg. Og når de runder de 75, så ved man jo ikke hvor længe man kan få besøg af dem.

Men bortset fra influenza er hun en frisk dame, der både er på facebook – og bruger tid derinde på “Games” samt de andre funktionaliteter der er dér. Og hvor mange 75-årige damer kender I , der surfer hjemmevant rundt på nettet?
Og så går hun til yoga – på et almindeligt hold, og til Fitness, foruden hun er aktivt medlem af et vandrelaug! Og lige om lidt suser hun på højskole et smut. Thumbs up for farmor🙂

Nå, men mangel på farmor gav os lidt luft, så rummet er nu færdigmalet. Jeg havde vasket loftet ned – det var hvidt i forvejen. Men hvid maling efter tyve år er altså mørkere end nutidshvid, så loftet fik også en tur. Nu mangler skabet bare at blive færdigt. Jeg har næsten grundet det – men så knak jeg nøglen til det, og så måtte jeg stoppe. Så om vi når det i dag – det vides ikke…..
For i dag skal gulvtæppet af og der skal lægges klik-gulv. Så må skabet bare vente….

Vi nåede også ikke bare en, men hele to timers fitness-træning i går. Først en times pump, derefter ½ time bold og til sidst ½ time med mave-ryg-træning. Og så var vi også helt færdige. Men det er vist sundt, siges det🙂
Bagefter er det i hvert fald rart at kunne slappe af i dampbadet.

Men jeg ville nu hellere have haft skippet træningen og have haft besøg af en rask farmor.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: