Store og lille I på arbejde

Lærkes kæreste er taget hjem i går, efter fire dages besøg her i det fynske. Og nu er det hverdag for lille i. Store I er jo vant til at arbejde hver dag, men det er første gang at lille i prøver kræfter med at arbejde for føden.

Og i ordets bogstaveligste forstand arbejder hun for – eller med føden. I dag hjælper hun til i køkkenet, lærer opvaskemaskinen at kende, jeg så hende skrælle de gulerødder, der nu står placeret i skålene rundt om i cores cafeer, og hun har også hjulpet med at stable morgenbrødet på benene i morges. Og nu er hun i gang med frokosten sammen med de sædvanlige køkkenpiger, der går på ferie på mandag.
Der kommer der så et cateringfirma med mad til os, som Lærke så skal anrette og sætte ud til frokosten. Desuden skal hun sørge for at fylde vores kaffeautomater op, vaske frugt og sætte det frem og sørge for at vi har rene kopper i cafeerne. Et fint job, når man skal arbejde for første gang i sit liv. Tre timer pr dag og seks om fredagen. Og med timerne i dag giver det hende nogle fine lommepenge.

Jeg kan godt huske følelsen, da jeg tjente mine første rigtige penge. Hvordan jeg svælgede i tanker om alt det, jeg kunne bruge pengene på – og at jeg på lønningsdagen købte gaver til min familie. For alle skulle da mærke at jeg havde tjent gode penge🙂
Jeg havde den sindssyge sum af 20,04 kroner i timen, hvad der faktisk var OK dengang i slutningen af halvfjerdserne. Senere arbejdede jeg for omkring 17,- kan jeg huske. Og da jeg blev stuepige på et hotel fik jeg hele 28,- kr i timen. Hvilket var meget, meget højtlønnet for en på under 18. Så inflationen har gjort sit🙂

Lærkes løn er på 85 kr i timen, og så er der naturligvis fri mad, sodavand og frugt, som vi alle har. Og det er helt OK og i den høje ende for en 15-årig🙂
Og jeg – og mine kollegaer er også glade for at vi får cateringmad i de tre uger kantinedamerne har fri, så vi ikke skal over i bazaren og købe mad – for vi er jo efterhånden så forvænte, at vi ikke gider madpakker.

Kan I huske, hvad i tjente, da I var teenagere?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: