Bryllup og jubilæum…

.. og så samme dag.

Hårdt at være til to fester på samme dag, men jeg ville nu ikke have undværet hverken brylluppet eller jubilæet -også selvom vi måtte gå alt for tidligt fra brylluppet for at komme senere til jubilæet.

Men først brylluppet. Det var usigeligt romantisk. Da vi ankom til deres hjem, var der i alle træerne hængt strimler af lilla og hvid tyl. Og der var lavet en sti afgrænset af lilla og hvide bånd ned til et stort gammelt æbletræ, hvor præsten stod. Bruden blev, som det foreskrives , ført ned til gommen af sin far. Og hun var bare yndig. Højgravid og strålende. Og da gommen stillede sig op og sang “Kvinde Min” under vielsen, var ikke et øje tørt🙂

Og vejret var jo fantastisk, så de havde valgt den rette dag.

Desværre måtte vi gå efter hovedretten – en kæmpestor helstegt pattegris, for så stod det på jubilæum.

Og jubilæet gik også fint – der var hygge i slotsparken, kolde drinks og jazzmusik om eftermiddagen. Menuen i den smukke riddersal bestod af fire retter kreeret af Thomas Pasfall. Småt men godt, og efter maden var der coctailbar og dans til levende musik. En dejlig aften i selskab med 150 festklædte og glade mennesker.

Så da vi kørte hjemad klokken to om natten, syntes vi at dagen var fyldt godt ud

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: