Budapest – en rejse værd

Så er jeg tilbage på pinden, efter nogle fantastiske dage i Budapest, hvor vi var heldige med vejret. En enkelt byge søndag, og først regn begyndende kl 11 mandag aften. Og da vi skulle flyve tirsdag middag, betød det ikke så meget – især ikke fordi vi de foregående dage havde haft op til 28 graders varme og dejlig sol. Jeg nåede faktisk at blive krabbefarvet den ene af dagene🙂

Og hvad var der så i Budapest? Charme på samme måde som Prag. Og nok den reneste storby jeg nogensinde har set. Skraldespandene stod med 25 meter imellem og de blev brugt. Grafitti var der næsten heller ikke, og busser og trams var altid pæne og rene.

Første aften vandrede vi tur rundt i området, og faldt over restaurant Red Pepper (Visegrádi utca 2, Budapest 1136, Ungarn). Det restaurantbesøg var nok det med den allerbedste mad – men pas på – den grønne snackpeber er IKKE snackpeber, men chilli. Maden var fantastisk og betjeningen ligeså. Men generelt var al maden nu OK. Vi prøvede lidt af hvert, både en hurtig frokost ude i den store markedshal, hvor man betaler for vægten af henholdsis den krydrede pølse og det baconindsvøbte meget meget møre kyllingelår, og middag på bedre restauranter. Jeg smagte tre gulyasversioner – både som suppe med brød til, som suppe med lammekød og som frokostret med ungarske nudler til ( de smager iø. også helt OK). Vi bestilte også en platte med specialiteter til forret en dag. Lækkert at smage lidt forskelligt – de laver nogle cremer, både med peber og en med peberrod. Og sammen med pølser i forskellige afskygninger var det helt OK. Og generelt er serviceniveauet højt, også selvom alle samtaler begynder med at de snakker ungarsk🙂
Vi var også på Mexikansk restaurant los Locos, hvor man IKKE skal bestille både forret og hovedret, med mindre man er MEGET sulten. Vælg bare noget med chillier på- vi syntes faktisk at kyllingen kunne have båret mere chilli.

Transport er billig – køb et Budapestkort til enten 72 eller 48 timer. Det giver rabat en del steder og man kan køre med alle transportmidler på det. En god tur, hvor man ser en masse, er at stå på linje 2 (tram 2 eller 2a), der går hvert tredje minut i dagtimerne. Den starter mod nord ved Margrethe broen på Pestsiden og går så langs floden ned til Frihedsbroen. Det meste af tiden ud mod vandet, men med et slag indenom parlamentet – der er helt fantastisk storslået. Den bustur kan godt erstatte en dyr turistbustur. Køber du Budapestkort er der faktisk en guide over de steder hvor den passerer. Og til info, så stopper den ved det store marked – man skal bare gå 50 meter.

På Budasiden skal man finde en blå bus på Moskow-stationen. Den holder oppe ad bakken – og hedder nr 16 eller 16 A. Skiltet ved bussen fortæller også at det er “Castle Bus”. Den kører i ring rundt om slotsormådet (16a), eller rundt om slotsområdet og et smut over til pest og retur (16). Og da Buda er ret bakket er det en god ide at tage bussen i stedet for at gå op til slottet, kirken og de gamle ruiner.

Og så var vi i bad – ikke en, men to gange. Vi valgte Széchenyi Bath , fordi Szechenyi badet for det første lå på Pestsiden, og for det andet har “fællesbade”. Dvs der er ikke adskillelse mellem mænd og kvinder, som thermalbadene i Gellert har. Og jeg havde ikke lyst til at bade alene, når vi nu var mand og kone sammen🙂
Første dag var det forrygende varmt – og dét, der gav mig en solskoldning. Også selvom vi kun var ude i de udendørs bassiner i en god time. Der er tre. Et med 34, et med 28 og et med 38 graders varmt vand. Indendørs er der vist femten. Temperaturen er fra 16 til 40 grader – og efter lidt tid kan man ikke mere luigte “de rådne æg”. Vandet er ret svovl- og saltholdigt, hvilket kan kurere næsten alt. Mit eksem er faktisk blevet bedre efter badene…

Mere følger i part to

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: