Og jeg nåede bare det hele – og lidt til

Søndagen kunne have endt i stress og jag, men endte ud i at være rigtig hyggelig.

Jeg havde jo sidste weekend gået en uge galt af et møde jeg skulle til i København. Troede det var den 11.4, men det var så i går. I mellemtiden havde jeg inviteret gæster til aftensmad søndag, hvilket måske ikke hang helt så godt sammen.

MEN det hele gik over al forventning.

Lørdag aften klaskede jeg en tunmousse sammen og den blev derefter sat i køleskabet. Jeg fik taget tre kyllinger op til tøning, så de også ville være klar.

Søndag morgen stod jeg så op og tog til København klokken halv ni – ankom til mødet halv elleve, og vi nåede en hel masse, mens vi samtidigt spiste et stykke brød, og efterfølgende en frokosttærte. Lækker tærte i øvrigt – spinattærte med hytteost. Da mødet blev holdt effektivt, fordi vi var flere, dre skulle videre, var vi allerede færdige lidt i to, hvilket betød at jeg pludseligt kunne være hjemme allerede klokken fire – en time før beregnet.

Da jeg kom hjem duftede der herligt. Huset var ryddeligt og Jens havde vasket alle gulvene – liggende på den knæpude han lige har købt til havebrug. Han havde også været på genbrugspladsen med papir og affald og havde nået at få vasketøjet ekspederet ud til rette ejermænd. Hvor er det dog dejligt med en mand, der både kan og vil hjælpe til🙂

Så da jeg kom hjem, var det kun maden jeg skulle tænke på. Og med det vejr spm vi havde i går, var menuen jo perfekt. Gammeldags grydestegte kyllinger med hjemmelavet agurkesalat, små nye kartofler ( udenlandske) , rigtig god brun sovs OG ikke mindst frisk rabarberkompot, men de fine nye rabarber fra haven.
Lykken er, når de kan trækkes, og man kan lave en masse rabarber-noget. Og det kan man fra NU.

Lærke lavede lige en tærtebund, hvor hun også lagde rabarber og en lille bakke friske jordbær på – så desserten var også på plads.

Jeg fik i mellemtiden tøet rejer op og snittet salat og andet tilbehør til tumnoussen, og da klokken var seks var bordet dækket, vinen på køl og maden klar. Helt uden stress, og jeg havde ydermere nået en maskinfuld vasketøj.

Gæsterne kom, og vi hyggede gevaldigt, til de tog hjem ved ellevetiden.

Vi fik ryddet af bordet, og jeg havde sålige tid til at nå de sidste sider af den bog, jeg havde haft med i toget, og som skulle læses færdig. Christian Mørks ” Darling Jim”, som jeg havde fundet til en god pris i Brugsen en dag. En god bog, men en helt anden stil end i “De ti herskere”. Jeg havde svært ved at finde tiden i bogen – hvilket forvirrede mig nogle gange. For var det en historie fra halvtredserne eller nutiden ? Billederne i hovedet sagde halvtredserne, men bogen sagde nutid i glimt. Irriterende at tidsbillederne ikke passer sammen !

Men alligevel en velskrevet bog.

I seng godt trætte lidt over midnat – og nu er der en ny uge på vej, startende med trepartssamtaler i dag med Lærke.

God uge herfra.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: