Løfter

Kender du det, at man lover sig selv noget igen og igen, og at løfterne bare bliver tomme?

Jeg ved ikke helt, hvordan jeg kommer ud over det, for jeg bliver bare ved med at falde i…..

Det drejer sig om vægt og at spise sundt!

Nu er det snart et år siden at jeg startede med fitness. Jeg lovede mig selv at NU skulle det være – jeg skulle træne, og tabe mig. Og jeg startede op med krum hals, og motovationen var i top.
Tiden gik, og de træninger jeg startede op med, var måske ikke liiiige de bedste for mig. Opstarten var på gåbånd/løbebånd, hvor jeg gik med en stigning på omkring 10-14 %. Men det var bare SÅ kedeligt, og jeg syntes ikke det ramte mig ordentligt – jeg syntes ikke det var sjovt. Styrketræningen, som jeg kombinerede det med var lidt hyggeligere, men ikke rigtig god. Så jeg begyndte at følges rundt med Jens og bare tage hans program, der var noget mere udfordrende. Og hvad skete der så? Jo, jeg tog på, fordi jeg dybest set fik bygget flere muskler op end forbrændt fedt.

Og var det godt? Tjooeeee, min fedtprocent blev lavere, men vægten og dermed mit BMI steg. ØV!

Så tænkte jeg at spinning lød godt, og da jeg havde prøvet det før – og havde syntes at det var sjovt, så prøvede jeg til med det i stedet for løbebåndet – og spinning ER sjovt. Så siden sidste sommer har jeg spinnet mellem to og tre gange om ugen. Og jeg er stadig vild med det.

Og for et par måneder siden prøvede jeg til med Bodypump, der er en koncept-forms styrketræning. Og jeg synes bare at det er SÅ godt!
Så nu træner jeg det to gange om ugen ( sommetider tre, hvis det kan hænge sammen), og jeg nyder at jeg både får varmen og får strammet mormor-armene op 🙂

Og vægten? Tjooeeeh.. lige så stille er der røget fem kilo af i forhold til startvægten for et lille år siden. Ikke meget, men dog i den rigtige retning. Den store forandring er nok min puls. I takt med at konditionen er blevet bedre er pulsen stille og roligt faldet. Blodtrykskontrollen hos lægen viste, at min puls, når jeg bare sidder og taler ( dvs ikke engang helt hvilepuls) er nede på lige omkring de 50.
Ligger jeg ned, ryger den ned omkring de fyrre. Godt, fordi NU begynder jeg at forbrænde hurtigt.

Og så er det at det med løfter kommer ind igen!

For hvis vægten skal falde mere, er jeg nødt til at spise mindre portioner. Så nu lover jeg mig selv at der fremover KUN er én portion aftensmad, som max må bestå af 150 g kød, 125 g basis ( ris, pasta, kartoffel eller brød) og minimum 250 g grønt. Aftensmaden kan vejes, men frokosten må bestå af slump – det ser lidt sært ud, hvis jeg medbringer en vægt ned til kantinen.

Og nu er det bare at holde løftet til mig selv!

Jeg håber og tror at denne gang vil det lykkes.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: