Back!

Ja, så gik den ferie.

En uge på Langelandsfestival og en lille uge i Prag. Ufatteligt som tiden kan flyve afsted, når man hygger sig.

Festivalen var hårdere i år end ellers – mest fordi der var mandefald på holdet, og fordi det kom så sent, at jeg ikke kunne fylde op. Så vi var seks mand i underskud fra starten. Og 6 ud af fyrre er faktisk noget, der kan mærkes. At der ydermere var fire der lagde sig med skavanker gjorde det ikek bedre. Men vi overlevede – som sædvanligt, og jeg var stolt af mit hold, der arbejdede hårdt og godt.
Tak hold 5🙂

Efter festivalen kørte vi hjem og sov meget, meget længe søndag. Faktisk sov vi til klokken to om eftermiddagen, stod op og fik vasket lidt tøj – for der er jo altid noget yndlingstøj, der skal med videre.
Hentede Emil ved bussen klokken otte om aftenen, han havde sovet på festivalen og festet lidt mere. Og i ren dovenskab blev der samtidigt hjembragt fem halve grillkyllinger med pommes frites. Det er vel ferie?

Vi spiste, hyggede og pakkede byferie-kufferterne. Og da klokken var tre om natten blev bilen pakket, og vi trillede afsted. Jeg startede med at køre, og efter 550 km nåede vi Magdeburg og en hæslig rasteplads, hvor vi spiste morgenmad til overpris. Og så skiftede vi side, og jeg overlod bilen til Jens, godt træt og sovende i bagdelen.

Klokken tre om eftermiddagen landede vi ved hotellet i Prag. Et nyt lækkert hotel, hvor vi havde fået to værelser lige ved siden af hinanden – et triple og et dobbeltværelse. Firstjernet og helt i orden. Jeg sov i hvert fald som en sten alle nætterne dernede🙂
Vi fik ikke set så meget af Prag, så vi har en undskyldning for at komme igen – og alle var begejstrede for byen, som jeg tabte mit hjerte til tidligere. Charmen, udsmykningerne, mangfoldigheden og pustet af stor kultur gør at man kan bruge mange ferier der.

Vi mødtes med min far og Hanne, der var komemt til Prag allerede søndag med fly, og sammen havde vi en skøn tur til Karlstein, hvor slottet blev beundret og jeg fik købt en krystalvase og en karaffel i samme slibning som de glas jeg har. To meget smukke genstande. Togturen til Karlstein var også en oplevelse. 300 Korona , der svarer til ca 80 kroner for returbiletter til 7 personer til en togtur der tog over ½ time hver vej. Jeg var faktisk inde og sikre mig at det ikke kun var en enkeltbillet, inden vi returnerede. Lækker frokost og sliwovicz og Kozel-øl, og den smukke natur. En anbefalelsesværdig tur.
Men hård for ældre ben, så da vi nåede retur til Prag ved 18-tiden, sagde vi farvel til trætte bedsteforældre, og aftalte at mødes næste aften til fællesspisning i “vores kvarter”.

Og så var vi på det gule marked, Karlsbroen, hovedstrøget, rådhuspladsen ( Winzelpladsen) med det astronomiske ur, en lokal tur rundt til frisør ( klipning for omregnet 35 kr), lokale købmænd etc., en tur op på slottet og ind i kirken for at beundre mosaikkerne, og naturligvis mest den af Mucha, som jeg jo er ret begejstret for. Gode frokoster med billig øl, lækre aftensmåltider og mest af alt SAMVÆR!!

Så da vi kørte hjem torsdag, var alle glade og tilfredse og afstressede. Og vi kunne kun blive enige om at vi havde haft en rigtig skøn ferie🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: