Småligheden længe leve!!

Uh, jeg må bare have dette ud af systemet:

Jeg arbejder som tidligere fortalt i en “høj-uddannelses-virksomhed”. Dvs vi er alle af en vis uddannelsesgrad, og vores løn hænger også sammen med uddannelsesgraden.

Faktisk har jeg lige set en opgørelse, der siger at gennemsnitsmånedslønnen i vores firma er på næsten 50.000 kr……. Hvilket vel kan siges at være i den gode ende af lønskalaen.

Så vi udnytter selvfølgeligt alle de skattefordele vi kan finde. Ekstraindbetalinger på ratepension, medarbejderobligationer osv.

For at tilgodese os yderligere, har vi også en fortrinlig frugtordning, frie drikkevarer af enhver art, stort fredagsmorgenbord OG en helt fantastisk frokostordning med både lune retter, minimum tre forskellige slags salater og diverse pålæg, ost og brød. Alt hvad hjertet kan begære. Og i en fin kvalitet. Det er tre skønne damer, der tager sig af den daglige mad, som vi alle er glade for.

Og for al den skønne mad samt kagerne, de også bager bliver vi trukket det formidable beløb af 200,- hver måned. Eller rettere sagt 11 måneder om året, for juli er betalingsfri, fordi de tre damer afholder sommerferie i tre uger af juli, hvor de fleste medarbejdere har fri. For at vi ikke skal sygne helt hen, har man så lavet en aftale om at vi kan bestille sandwicher af god kvalitet fra et sted i Odense, der så leverer de daglige bestillinger. Dette afregnes så over lønnen. Hvilket jeg da synes er i orden….. MEN….

Kollegaen som jeg deler kontor med havde også bestilt mad, og sad og klagede over at der var for lidt mad- men at man heldigvis kun blev trukket en tier pr dag, hvilket jeg så korrigerede. “Nej, du betaler den pris maden faktisk koster, og bliver så trukket pengene i din næste løn!!!”.

Så nu har meget sur kollega annonceret, at HAN ihvertfald holder fri de tre uger, hvor kantinen holder sommerferie næste år!!

Er det bare mig, der synes det er småligt?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: