Noget om uge- og månedsmagasiner

Jeg læste lige hos Zee-Zee om hendes forhold til In.

Og kom efterfølgende til at tænke over det med kulørte blade. Hvad er det, der får folk til at ofre formuer på et uge- eller månedsmagasin ?

Fagblade, eller specialblade kan jeg til nøds forstå – og dog. Der er efterhånedn så meget information liggende frit på nettet, så man burde få de informationer man har behov for dér – og UDEN 40 siders spildte reklamesider ( der jo også er med til at belaste miljøet).

Jeg erkender dog, at jeg, da børnene var små altid købte Anders And til dem. Hyggelæsning for alle. Og nu er jeg faktisk fast abonnent på M! og på Vi unge – men med tre teenagere i huset ved man vel godt HVEM bladene er til….

Personligt køber jeg ikke blade, hverken livsstilsmagasiner eller gammeldags ugeblade. Sommetider får jeg en stak fra min svigermor, som jeg MÅSKE får læst hvis jeg virkeligt keder mig. Men selv at ofre penge på dem – det gør jeg ikke. Så vil jeg hellere købe bøger – men dem har jeg til gengæld også masser af.

Jo, et enkelt blad har jeg haft betalt for, nemlig Samvirke, som jeg altid synes har nogle fantastiske artikler og billeder. Og da man fik valget mellem at undvære eller at betale for det sidste år, valgte jeg betalingen, for dét kan jeg ikke undvære. Og så plejer jeg at tage Chilli med hjem, når jeg er i Netto – selvom kvaliteten af det slet ikke kan sammenlignes med Samvirke.

Men jeg er måske bare ikke i nogle målgrupper for ugeblade? Jeg ved det ikke, og så længe der ikke er et blad til MIG, vil jeg ikke ofre tyve-tredive- halvtreds kroner på et blad!

Hvad med dig? Abonnerer du på et blad, og hvorfro?

2 kommentarer (+add yours?)

  1. pernillepaa1.
    Jun 04, 2009 @ 13:47:52

    Ja jeg køber faktisk et blad om måneden og det er Boligliv. Hvorfor gør jeg det, jo jeg elsker at se de billeder der er i, og få nogle nye ideer. Jeg køber aldrig ugeblade, det har jeg ikke noget behov for. Nogle gange køber jeg også lige Boligmagasinet, jeg vil sige at de bliver studeret mange gange.
    Knus

    Svar

    • helleq
      Jun 04, 2009 @ 14:10:12

      Bruges de igen og igen, synes jeg også det er i orden at man køber blade.

      Men jeg tror også at man skal være i en målgruppe. Du interesserer dig meget for indretning og de små lækre detaljer, hvor jeg egentligt bare er tilfreds, hvis jeg har de ting omkring mig, som jeg kan lide og som er praktiske….. Og så er jeg på mange måder dybt fornæret – både hvad angår blade og indkøb til hjemmet.

      Jeg kan gå i måneder og vente på at finde en sigte til en halvtredser, i stedte for bare at købe den når jeg mangler, hvorimod jeg aldrig skelner til priserne når jeg er ude at spise…..

      Men blade synes jeg gerne er for dyre. PÅNÆR når jeg nu snart skal på ferie , der plejer jeg at købe et blad eller to med. For så er der lidt krydsord og lidt let læsestof som supplement til bøgerne der slæbes med.

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: