En dejlig maj er slut

Ja, så blev det lige pludseligt juni, og maj måned susede forbi.

Men når jeg ser tilbage på maj, så skete der jo en masse.

Først og fremmest så blev Lærke konfirmeret, og den første uge af maj gik med foreberedelser, festen og at få pakket sammen igen efter festen – sjovt nok er dét altid det besværligste, ikke?
Men frøkenen kom igennem det og havde lige den dejlige dag hun ønskede.

Drengene havde begge sidste skoledag, og nu venter der flere eksamener forude. De skal faktisk begge to til eksamen i morgen. Jeppe skal op til folkeskolens afgangsprøve i kristendom og Emil til årsprøve i engelsk på gymnasiet. Jeppe blev optaget på ønskegymnasiet (Svendborg), så nu er der ro på. De skriftlige eksamener er for begges vedkommende overstået allerede, men bortset fra Jeppes tital i geografi kender vi ikke karaktererne endnu. Men det skal nok gå altsammen…. Jeg ved de gør deres bedste.

Haven og drivhuset er eksploderet i maj måned. Der er både små grønne tomater, de første chillier og om ganske få dage kan jeg begynde at plukke de frøste agurker. De smager altså bedre direkte fra planten!! Der er også masser af frisk krølsalat, dild, radiser og purløg derinde, så det bliver der også hentet friske forsyninger af. Mine grønne asparges trives, og de forefindes i både salater, wokretter og supper – og de smager bare skønt. Krydderurtebedet strutter, og der bliver også klippet jævnligt derfra. Rabarberne fortsætter og fortsætter, hvilket især Jeppe sætter pris på – Så jeg må nok snarest få lavet en god portion rabarbersuppe igen.

Og staudebedet foran vores hus er fantastisk med sine lyserøde og lilla nuancer, der er dominerende i maj og juni. Senere er det de hvide og gule farver der tager over. Men lige nu er alt en lilla-pink symfoni. Og det gør mig glad hver gang jeg kommer hjem at se al den frodighed. Tænk at man kan være så rig på farver i sin egen lille verden :o)

Her er et lille foto af bedet taget først i maj – er jeg ikke bare en heldig kvinde?
Billede0014

Jens havde fødselsdag, var til VM og vi havde bryllupsdag. Jeg fik bestilt hotel i Prag og sørget for hundepension – vi har desværre ikke nogle der lige kan passe hende i de 1½ uge vi skal afsted, så hun må i pension da. Men da hun ikke virker ked af det, når vi henter hende, så gør det måske ikke så meget?

Og jeg har overlevet mine første vagter – og uden at gøre noget HELT forkert, så det er da positivt. Jeg har faktisk endda fået lidt pæne ord med på vejen over min tackling af et problem, så det er helt dejligt.

Og så har jeg set det mest fantastiske syn den sidste dag i maj: Ikke én, men hele fire musvåger, der musede hen over markerne omkring os og vores have. Sommetider var de så lavt over os, at vi kunne se deres meget forskellige fjerpragter. Det var helt fantastisk at få lov til at se. Jeg vil tro at det var et par og deres unger, for det var tydeligt at se, at de unge fugle skulle bruge mange flere vingeslag for at holde sig svævende.

Så kom an juni – jeg er SÅ parat!!!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: