Mor til to pt.

Emil er taget til Athen på studietur med 2.X, så der er en tak mere stille i huset i denne uge.

Om vi når at få et postkort fra ham ved jeg ikke, men han har sendt os et par sms’er. En da han skulle til at flyve, og en, da han var ankommet til Athen. Og det er vel meget godt gået, når man snakker om en “ung mand” på 18 ?

Jeg synes i hvert fald, at det er rart at han tænker på os, og lige sender statusbeskeder🙂

Og jeg glæder mig til at høre om hans oplevelser, når han returnerer. Blev badebukserne brugt? Var der lækkerlunt? Mærkede han historiens vingesus? Og alt det andet…

Og imens hygger vi fire andre. I går aftes spiste vi sent, fordi Lærke og jeg havde trasket Odense igennem for at finde de sidste stykker tekstil og sko til konfirmationen og 2. dagen.

Og vi nåede det hele- næsten da. Kjolen fandt vi jo ved et tilfælde den dag vi var til forpremiere på “Mænd der hader kvinder”. Til andendagen havde vi over nettet bestilt leggings, nederdel og handsker – her, og i går fandt vi så en bluse der matchede – en ganske enkel sort bluse med 3/4 ærmer.

Vi fandt også en sød slå-om-trøje med korte blondeærmer til at tage over kjolen, der er ærmeløs. Leggings havde jeg funde ved et tilfælde i sidste uge, så de var også på plads.

Og så fandt vi et par kompromis-sko. Hun ville have høje hæle, og jeg ville max gå med til 5 cm, så hun ikke skulle vakle afsted. Og vi fandt en sko med knap 5 cm hæl, en sød hvid sko, der også kan bruges som sommersko. Et par smarte kondisko til andendagen blev det også til. Og jeg fik også lov til at være med til at vælge bh og trusser- selvom hun ellers ikke syntes at det var en “mor-ting”. Så nu er hun næsten klar. Det eneste der måske skal købes til er en jakke/trøje til andendagen.

Som bonus fik hun sig lige en drømmenederdel, som vi fandt over i Vintapperstræde – en sort sag med mange lag tyl…. Og en sort sweatshirt der tonede tyllen lidt ned😉

Da vi så kom hjem ved syvtiden, helt udasede efter fire timers shopping, slappede vi lige lidt af, inden vi gik i gang med aftensmaden. Og da Emil- pastahader ikke er hjemme, måtte det jo blive til noget med pasta. Så vi fik nogle kyllingeinderfiletter, der først blev brunede, og derefter fik et tyndt lag pesto og lidt revet ost på, og som derefter kom i ovnen. Dertil pasta vendt i en sovs af løg, flåede tomater, flødeost og krydderier og masser af hvidløg. En enkel salat og et par hvidløgsflutes – og så var den hjemme🙂

Og så hyggede vi ellers sammen til sent. Fordi de på tv2 film sendte Schindlers liste, som en med i MIN personlige børnekanon. Det er en film som de er store nok til at se nu, og en film som alle bør se!! Synes jeg da. Og da den varer over tre timer, så blev det midnat inden de kom i seng. Men Schindler og hans jøder er altså så vigtig at se, og så gribende, at man godt kan undvære lidt nattesøvn for den.

Og da begge børn kom fint op i morges, så var det nok okay….

Og i aften er der dømt motion – drengene for sig og pigerne for sig, og det bliver nok også hyggeligt🙂

1 kommentar (+add yours?)

  1. pernillepaa1.
    Apr 01, 2009 @ 11:47:36

    Det lyder som om at I havde en rigtig god tur til Odense. Ja jeg kan stadig huske da vi drønede rundt og skulle have købt alt det til Cecilies konfirmation, det var lidt et mareridt med den kjole, jeg ville have forsvoret at vi ikke endte i Lilly men det gjorde vi🙂
    Det lyder som en dejlig ret du lavede, har aldrig før hørt om nogen der ikke kunne lide pasta🙂
    Kan du have en god dag

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: