Op klokken kvart i seks

stod den på i dag – min sidste såkaldte feriedag. Husbond skulle til møde i Kbh og blev hentet tyve over seks. Så jeg luftede hunden og fik vækket drengene.

Jeg havde aftalt med ældsten at de skulle tidligere op, da det ALTID er en kamp mod uret at komme ud af døren. Så kvart over seks begydte jeg på vækningsproceduren.

Hvor er teenagere dødslignende i deres søvn. De første gange man kalder er der bare INGEN reaktion eller bevægelse at spore. Efter fem seks gange høres et grynt og man ved man er på vej. Så stønnes der opgivende og de får lige et par minutter at vågne op på igen, mens næste bliver vækket…Så en ny omgang, hvor de stadig sover, men nu kan tale lidt. Tredie runde er den hvor jeg forlanger at de sætter sig op inden jeg kommer ind. Og er jeg heldig sker det og de går på badeværelset. Ellers tager vi en trusselsrunde om at “så bliver DU afleveret sidst, hvis I kommer for sent”….

Nå, men i dag gik det smertefrit og da klokken var ti i syv sad begge drengene og spiste morgenmad. Lækkert!! Klokken kvart over syv vækkede jeg lillesøster, der skulle cykle i skole i dag, og så strøg vi ud af døren i GOD tid.

Lækkert.

Bortset fra at ældsten, der jo havde bedt om at komme tidligere op og afsted, lige kiggede på sit skema inden afgang, og opdagede at han først skulle møde klokken ti.

Sådan er det jo….. sommetider :o)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: