Tre små ting…

… kan ændre en masse i livet.

De tre ting blev besluttet i løbet af efteråret, med start den første hverdag i januar.

Og hvad er de så?

1. Ikke noget sukker

2. Kun fiberrige brødsorter, og minimalt med kulhydrater

3. Max 6 % fedt

Tre små ting, men med en stor effekt, hvis man gennemgående følger dem.

Og hvad gør man så? Jo, jeg startede med kritisk at gennemgå alle mine skabe for produkter, der indeholdt sukker og for meget fedt. Farvel roulade, mayonaise, rødbeder, syltetøj, fed ost, remoulade, dressing, osv., og goddag til sukkerfri fedtfattige varianter af det samme.

Og man kan altså godt vænne sig til 3%-fetaen, når den anden ikke også står i køleskabet!!!

Og vores køleskab ser jo ikke meget anderledes ud. Der er stadig remoulade og mayonaise – dog den næsten fedtfri variant. Der er sukkerfri sylteting til leverpostejen fra den grønne slagter, og frikadellerne er lavet af enten magert svinekød eller kylling. Sukkerfrit slik fåes heldigvis i mange varianter- og salmiakgajoler ( den grå/grønne pakke) har reddet mit slik/lakridsbehov.

 Børnene hader mig lidt for den sukkerfrie pålægschokolade – men som jeg siger, så er det frit for dem at lade være med at spise den…. Og med sukkerfrit syltetøj så glider den alligevel ned.

Jeg bager stadig kage til kollegaer, fødselsdage mv., men spiser det ikke selv, og er ikke specielt striks overfor børnene, når det findes.

Og når vi er i byen, spiser og drikker vi, hvad der bliver serveret, uden at skelne til hjemmereglerne. For ellers er det for bøvlet!

Og hvad har det så betydet? Jo for mit vedkommende er der ikke brød til maden, mere grønt og mindre fedt i min hverdag. Kantine- ordningen med enten pålæg eller kartoffelsalat er fravalgt, og jeg medbringer hver dag to stykker brød med magert pålæg og masser af lækkert tilbehør.

Og stille og roligt er det en vane. Sukkerbehovet er helt væk og fristelsen efter arbejdstid efter noget hurtigt sukkerdope er er der bare ikke mere…. Så det er nemt at handle fornuftigt ind efter arbejde. Energien er større, dog uden at jeg kan sætte en finger på det.

Ja, og så er der nok den væsentligste ting af alle…… Vægten sniger sig langsomt men sikkert ned. Cirka et kilo om ugen bliver det til, og når jeg på fredag stiller mig op på vægten, vil den med nok vise mig at der er røget ti kilo. I fredags var de 9,5 røget af. Og jeg føler på en måde at det er et “gratis” vægttab- for jeg gør jo ikke noget. Jeg har bare ændret i mine indkøbsvaner – og er der ikke købt chips, jamen så spiser man dem ikke…..

Enkelt, ikke?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: