I dag er det Jeppes fødselsdag

For femten år siden, nøjagtigt kl. 5.55 en tidlig isglat søndag morgen så han dagens lys.  En lille lys dreng med lige meget hår over det hele – nok fordi han var så tynd. 2600 gram og 52 cm blev det til, og efter nogle dage var vægten nede på 2300 gram. En tynd dreng, men VÅGEN, kiggende forundret på verden med sine skønne blå øjne. Jeg forelskede mig hovedkuls i ham i samme sekund jeg så ham.

Pyt med at han kom ud med 150 km i timen og kostede to timers syning – efter en fødsel der gik alt for atærkt. En time fra første ve vækkede mig og til han kom, og IKKE blev grebet af jordmoderen, landede ublidt på den seng, jeg havde formået at krabbe mig hen til, mens jeg holdt på hans hoved, der da stod helt ude – var på toilettet da han meldte sin ankomst – og DET havde været for pinligt!!!

Den efterfølgende panik , og meddelelsen ” vi er nødt til at klippe navlestrengen omgående” pga. slugt fostervand og jordemoder og sygeplejerske der løber væk med ham står som i en tåge. Ensomhedsfølelsen efter kun at have set et glimt af ham husker jeg tydeligt. Jeg har født og han er bare væk!! Men efter en evighed kommer de tilbage med ham.

Bleg, nysgerrigt kiggende rundt ogbare dejlig. Kontrasten til den mørke lille lækre storebror er enorm, to så forskellige drenge med samme forældre – det er sært. Men på trods af forskelligheden, eller måske på grund af den, er de i dag hinandens bedste ven og fortrolige. Er der to der står sammen er det fødselsdagsbarnet og hans storebror!

Og hvordan er han så, nu ham den lille nysgerrige?

Ja, skaldet er han bestemt ikke!! Han har faktisk MEGET langt krøllet hår, nu mellemblond, nærmest. Han er på trods af sin unge alder ironiens og sarkasmens mester- sommetider lidt i overkanten. Hans humor er herlig, skæv og sommetider så syg, at selv JEG må give op i forhold til ham. Og det siger ikke så lidt ;o)

Han er meget musikalsk og spiller på både guitar og bas. Og det er først nu at han er begyndt at tage undervisning – ellers har han lært noder og greb selv. Han har viljen og evnen til selv at lære…..og det gehør der skal til.

Han er politisk bevidst, ser urimelighederne i samfundet, og giver gerne sin mening til kende, når han synes at folk ikke behandles ordentligt. Og ofte så sarkastisk at folk stopper op og tænker lidt over hvad han siger.

Han er aktiv spejder, leder af en trop, og tager det ansvar meget alvorligt. Og det er ikke den nemmeste trop, med tre piger og to drenge han skal holde styr på, men han er god til det, og indtil sidste måned hjalp han også med hos de små spejdere, hvor han var “ham den store” som de små drenge kunne se op til.

Skolen og vennerne fylder meget. Et bevidst skoleskift ( de skulle alligevel væk fra lilleskolen) til en skole udenfor distriktet, nemlig Byskolen har betydet meget for ham. Nye venner , mere netværk og mere forskellighed har gavnet hans syn på verdenen omkring ham. De gamle venner fra den gamle skole sørger han for atsdigt at holde fast ved- for han er også bevidst om værdien af gode gamle venskaber.

Kæresten på Bornholm, eller halvkæresten som han kalder hende, for de er fornuftige nok til at se, at afstanden er et problem, kommer over næste weekend, og i morgen aften er det så en lille forsamling af både de gamle og de nye venner, der kommer til spisning. En rigtig mandeaften, med hyggemad og videofilm.

Og i aften? Jamen det er jo spejderdag, så han er først hjemme til aftensmad klokken halv ti, hvor jeg så venter med livretten ” rødt kød” og bearnaisesovs. Og dertil hasselbachkartofler, ærter og måske lidt timiangulerødder.

Is til dessert, tror jeg…..

Ihvertfald tillykke Jeppe. Du, der overvandt døden flere gange, og på trods af din barske start og efterfølgende adskellige tilfælde af apnø alligevel klarede skærene. Du får mit hjerte til at svulme af glæde. Tak fordi du kom, blev og er!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: