Anstændighed

Jeg kan ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet over den ældste af drengene.

Han spurgte igår om det var OK at han tog en pige han kender fra spejder med hjem til aftensmad i dag, da hun er på et skoleprojekt i Svendborg i disse dage.

Det var selvfølgeligt i orden.

Telefonen ringer så her for lidt siden, og sønnen spørger om jeg vil gøre ham en tjeneste.

Jeg spørger om de skal hentes ved bussen- det er trods alt en gåtur på over 2 km. Men nej, jeg skal gå ind på hans værelse og gemme den ellers ret uskyldige pige-kalender han har hængende væk. For det vil han ikke have at hun ser, at han har….

Plakaten er nu gemt væk i en skuffe i hans reol. Det kan man da kalde anstændighed….

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: