Pragtfuld søndag

Jeg sov længe på grund af boksekampen. Efter den sluttede skulle jeg liiige…. og så blev klokken halv fem inden jeg fandt dynen.

Men det gjorde jo ikke noget- jeg var jo alene. Så klokken halv elleve stod jeg op og satte kaffe over. Luftede hunden og lunede en bolle da jeg kom ind. Op i stuen, hvor min bærbare stod – og så stod den ellers på arbejde i et par timer. Jeg havde roen til det, og nu er jeg bare en lille smule på forkant i stedet for at være lidt bagefter med opgaverne. Lækkert, for nu er der ro på til “enlig-mor-ugen”.

Og da klokken var to startede jeg bilen og hentede først de to yngste i Vejstrup, hvorefter vi kørte ned til Svendborg efter storebror.

En tur i føtex førte til indkøb af stegen til på lørdag – hvor vi venter vor far hjem til Mortensaften – og der står den på and og steg. Alt er nu klar og i fryseren.

Drengene fandt en sampak med “team America”, “Beavis and Butthead” og Jackass, så lige nu flyder de på sofaerne- grinende og hyggende. Lillesøster fandt “heksene fra Warren Manor” og fik lov til at købe 1. sæson. Så der er film på menuen de næste aftener, tror jeg.

Jeg var en tur rundt i haven, og plukkede en buket morgenfruer, der står og lyser op på bordet, og minder mig om, at det lige har været sommer…Lækkert at man stadig i november kan gå ud og finde de sidste overlevere. Sct Hansurten står også stadig og blomstrer og enkelte af mine roser blomstrer også stadig. Men ellers er det ved at være slut. Og det gør ikke noget, for nu er det ved at være den tid, hvor man skal tænke i gran- og enhver tid sin charme.

Alt i alt en pragtfuld afslappende søndag, når der tælles op.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: