Ferie og ferie….

Lidt ferie fik jeg da. Mit udbudsmateriale kom, og efter planen havde jeg arbejdet til meget eget meget sent mandag. Desværre blev der skiftet switche i huset efter arbejdstid, så jeg pakkede sammen og tog hjem halv fem… Og så arbejdede jeg hjemmefra hele tirsdagen. Onsdag var jeg løbende i kontakt med sekretær mv. for detaljer, og torsdag hentede jeg det færdige materiale og tog til Købehnavn og afleverede mit udbud.

 OG SÅ var der ferie!! Vi havde datteren med i bilen, og det blev til en tur på Burger King, en længere shoppingtur- kun afbrudt af en times skøn kanalrundfart. Hvor er det dog dejligt at være turist i sit eget land, ikke?

Klokken seks entrede vi tivoli, hvor vi blev til de lukkede klokken ellleve, en skøn aften med rigtigt mange gæster og lange køer, men absolut en oplevelse værd. Datteren var igennem det meste, og os gamle forældre var med en enkelt gang eller to, jeg er til “snurre-rundt-ting” og husbond er til rutschebaner, så der deles vi fint 😉

Efter tivoli kørte vi trætte og kolde op til Birkerød og overnattede hos gammel klassekammerat… Morgenhyggespiste sammen alle fire og derefter tog vi videre hen til farmor i Birkerød, hvor vi afleverede datteren til overnatning dér. To fluer med et smæk, farmor og Tullen hyggede sammen og vi andre kunne tage i byen 🙂

Men først var vi på Frederiksberg slot, et smut forbi Fredensborg og til sidst i Fields til de lukkede. Fine oplevelser på hver sin måde …. Og så tog vi ind til Nørreport og gik på “Baron von Due” og spiste os kvalmende mætte…en tur på værtshus i en af de små sidegader, og så med det sidste s-tog til Birkerød igen.

Atter en tur på værtshus – dennegang med en god gang irish coffee, så man kunne få varmen 🙂 Og så en taxa tilbage til skolevennen. Hyggesnak og en enkelt mere, eller to, tre , fire… og det ufattelige skete.

INGEN tømmermænd her næste morgen, hvor vi morgenhyggede og derefter hentede datteren og sagde farvel til vennen og drog mod Fyn hvor vi mødtes med mellemste der  kom hjem fra spejdertur.

Drønede hjem og samlede den store op, fordi han skulle på arbejde, og så omsider hjem!!!  

1 kommentar (+add yours?)

  1. Evi
    Oct 23, 2007 @ 08:33:15

    Kære Helle

    Dejligt at du fik et par gode feriedage oven på alt det arbejde, du har haft travlt med !
    Pudsigt at du kørte til Kbh. samme dag, som jeg med toget vendte hjem fra vores ferie i Jylland. Vi kunne altså have kørt ved siden af hinanden undervejs over Fyn-Sjælland og næsten have mødtes i tivoli, hvor du var torsdag og jeg fredag.
    Jeg er helt vild med den måde Haven er pyntet op til Halloween med græskar overalt, men jeg syntes dog, at det var for koldt til at prøve forlystelserne, så det blev til en tur ned for at beundre akvariet og få varmen.
    Kanalrundfart var vi på i sommerferien. Det var også en dejlig tur. Jeg synes også det er skønt at være turist her i vores land. Vores ferie i Jylland var fyldt med smukke oplevelser, bl.a. en tur i Danfoss Universe. Jeg var slet ikke klar over, at der var så fine udendørs anlæg og vi var heldige med vejret, som faktisk har været meget fint her i efterårsferien.

    Kærlig hilsen Evi

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: