Savn

Vi passede jo hund i pinsen. Broren til vores egen hund, og det gik over al forventning. Hundene hyggede sig, legede og hvilede sammen- og om morgenen når vi vågnede, havde begge to sneget sig op i midten af sengen 🙂

Og hun nød det , vores Daisy, det var tydeligt at se. Selvfølgeligt skulle hun også være med, når der blev snakket med Fritz, men det var bare med logrende hale at hun kom, og der var ingen knurren, andet end når de legede og trak tov, men så var det stadig med halerne højt oppe på ryggen.

MEN alt får en ende, og Fritz blev hentet søndag aften. Siden da har hun gået og kigget efter ham, når vi går tur. Hun er afsted med fuld fart om morgenen, når vi i retning af deres hus.  De bor jo en god km fra os, så hun kender retningen. Når vi så skal vende om, er hun ikke til at slæbe afsted, og hun prøver hele tiden at vende om, så vi kan komme hen til ham.

Og så er det at jeg tænker, om det er synd at man kun har en enkelt hund?  Men samtidigt ved jeg godt at når man har to hunde, kan de bare ikke let afleveres hos andre, og så er det ferier og weekender, der kommer i fare. Og står valget mellem ferier og en hund mere, ved jeg godt hvad valget er.

Men er det synd med kun én enkelt hund i huset?

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: