Selve konfirmationen blev en succes.

Alt klappede, konfirmanden strålede, og så bragende godt ud. Storebroren i sin nye skjorte så også skøn ud, og lillesøsterens vådtflettede hår bølgede fint.

Jeg kørte til kirken allerede til kvart over ti, hvor de alle skulle mødes for fælles fotografering. Tørrede tårene af øjnene og tvang fødderne ned i et par højhælede. Smerten var så stor, at jeg de første par minutter slet ikke kunne støtte på foden, men bagefter gik det med et par smertestillende pillers effekt.

Klokken elleve var alle ankomert og sønnen konfirmeret. Præsten holdt en fin tale, hvor alles blikke et øjeblik gik hen mod min dreng, da hun snakkede om, at det var smart med langt hår til drenge 😉 Og sønnen? Ja han rankede bare ryggen og så selvtilfreds ud!

Hjemme igen ankom gæsterne, og jeg fik kæmpet skoene af, hvilket var meget pinefuldt pga. den rådne tå ! Og jeg lovede mig selv at jeg nok skulle tage til læge mandag.

Desværre – eller heldigvis? var en af gæsterne læge, og da han så min fod, sagde han, at den ville han gerne lige checke efter senere, for det var altså ikke godt! Og da klokken blev seks sagde han, NU er det for meget- du SKAL ned til lægevagten og have det checket/skåret og have penicillin, ellers går det galt. Da var jeg rød et godt stykke op ad benet….

Så jeg forlod selskabet i en lille times tid for at besøge vagtlægen. Min fætter var så sød at køre mig, og så fik VI jo også tid til snak, så det var ret hyggeligt. Og så fik jeg penicillin og påbud om sæbebade. Hjemme igen var “huslægen” ikke helt tilfreds, og forlangte derfor en skarp kniv, noget sprit og noget der kunne suge…Og så blev jeg slæbt ind på et af værelserne, og fik “åbnet” op….Heldigvis var det helt smertefrit- næsten da 🙂

Og så var jeg ellers fit for fight , altså bortset far at jeg måtte sidde ned resten af dagen og bare blive vartet op….men det var da også ok.

Og konfirmanden siger, at han havde den fedeste, bedste fest han kunne tænke sig. Lige hvad han havde ønsket og drømt om. Og det er jo dejligt.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: