Status tre dage før dagen.

Der er fundet på bordkort. Et rundt billede af konfirmanden på et stykke pap, og et lille hak i selve kortet, hvor der sættes en blomst. Nu skal de bare laves- en fællesopgave for familien I.

Terrassen er ordnet, så kurvemøblerne kan stå derude.

ALT vasketøj er væk ( pt, da 😉 )

De første to bradepander pizza er bagt, en mexikansk-inspireret og en almindelig med oksekød, peber og champignons. Så nu mangler de fire sidste kun 😉

Frikadeller og kartoffelsalat er klar.

Flot skjorte indkøbt til ældste søn, hvid med tynd sort strib- og han kunne lide den!! Whauuu, for det var et sats, han går ALTID i sorte t-shirts ellers. Så på dagen har storebror hvid skjorte og sort blazer på.Lækkert, da han ser godt ud i det! Især efter at han er blevet klippet helt korthåret.

Der er købt kort til de andre konfirmander. Vi har valgt at købe hvide bøttekort, hvor vi klistrer en hilsen ind fra Jeppe, og så har jeg købt en masse celofan, og på lørdag går jeg på torvet og køber røde roser, en til hver af de andre konfirmander. En bedre løsning end de dyre telegrammer, synes jeg. Og jeg skal alligevel hente gerbera og hvide nelliker/margueritter til os selv.

Gaven til den unge mand er klar. Det blev til et gavekort, og en aftale med ham i Aage om, at Jeppe skulle snakke med ham om de forskellige finesser med “humber..et..eller..andet… “*G* Jeg hørte ikke helt efter, men det er noget med magnetbåndene under strengene på en elguitar…

Der er slået græs, og ryddet op i haven.

Der er båret affald ud i laden, så det kan komme videre på genbrugsstationen lørdag.

Og nu går jeg i gang med rengøring af de rum, der kan klares allerede nu.

Optælling viser at vi får 4 sovende gæster, så jeg skal også have ordnet fire sovepladser. Farmor i gæsteværelset. Mandens gamle klassekammerat på Lærkes værelse- Lærke rykker ind på skibsbriksen hos os ( en praktisk ting at have, forresten). Vores “ekstrabarn” Mads kommer ned fra Nordjylland, han sover hos Emil, og en af Jeppes veninder kommer fra Sjælland og sover hos Jeppe, og IKKE sammen med ham!!! De har hver især andre kærester…såååe… (og så er hun vist lidt forelsket i storebroren oveni 🙂 )

Der skal afleveres flasker og genbrugsglas samt to sække tøj til røde kors. Det står parat og skal i bilen.

Jeg burde egentligt også bytte bil. Vi fik synet min Lancia i går, uden fejl, så jeg burde suse afsted i byttebilen – det er vores venner i Ringe, der både har ordnet synet og byttet bil- og få min egen tilbage, men hvornår det bliver ved jeg ikke helt?

Måske først i morgen på vej til nevøens konfirmation…??

Det sidste af huset skal males. Kalkningen er jo færdig og det halve træværk er også klar…

Så nu smøger jeg ærmerne op og KNOKLER!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: