Ugen er fløjet afsted

og jeg er ikke helt sikker på om jeg kan forstå hvordan det er sket!

Men mandag endte op i at jeg blev inviteret ud på ægte italiensk landkøkken-restaurant i Svendborg til to små appetitvækkere, bruschetta og parmaskinke med nybagt brød – et glas champagne – og derefter en lækker pastaret, som bestod af pasta,grøntsagerog ost, som var bagt sammen. “hovedretten” var en kalvesteak med 2 slags stegt tilbehør, en krydret god balsamico og en bagt kartoffel. Og til dessert fik vi ituskårne jordbær vendt i noget “appelsinsprut” og med flødeskum på. Uhm… Til slut fik vi en dobbelt expresso…. så stærk at den havde samme konsistens som ymer. For stærk for husbond, men jeg nød den.

Tirsdag havde den ældste jo fødselsdag, og han havde bestilt “mors hjemmelavede mad med det hele”. Så vi fik en lækker culotte med hele svineriet til…. Og en masse skildpaddeis til dessert. Lige hvad sønnen ønskede dig.

Når JEG har fødselsdag er det “spise-ude-tid”!!!!!! Men jeg tager det da som en kompliment at de vælger mig frem for restaurantmad. 🙂

Onsdag hang fruen i sofaen og så tv. Det er jo ikke det jeg gør mest i, men sommetider er det nu rart at slå hjernen fra og se tv.

Torsdag er altid presset på tid. Fri i Odense kl ca. 16, og en tur hjem, for at samle børnene op. Og vi skal så være i Svendborg senest klokken 17.15, hvilket altid er en tidspres-ting. Vi nåede det to minutter for sent i går. Og så fik vi trænet børn til 18.30, hvorefter jeg pakkede mellemsten sammen og kørte ham til spejder – bestilte pizzaer til kl 21 i nærheden og returnerede derefter til Svendborg, hvor vi skulle se video fra DM og drikke en enkelt øl sammen.

Det var mægtigt hyggeligt, og vi fik set de gode kampe flere gange og i slowmotion. Lidt i ni pakkede vi sammen, jeg hentede barn fra spejder og derefter pizzaer, og halv ti smækkede vi en vis legemsdel i sofaen og fik pizza.

Og nu er det fredag, og snart weekend igen.

Og i morgen skal jeg handle lidt, lidt i haven, gøre lidt rent, til træning med hunden, hente svigermor og ellers bare slappe af 😉

Søndag kommer hele min nærmeste familie til frokost – hele er et flot ord…det er min far med kæreste, min bror og min nevø, så vi bliver nu bare ti med svigermor, men det er jo de nærmeste. Og det er længe siden vi har været samlet, så jeg glæder mig meget til det.

Og så er det snart næste uge. Sidste uge inden ti dages sammenhængende fri!! DÈT bliver lækkert!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: