1986 var året…

… som jeg stadigt af flere grunde kan adskille fra andre år.

Inspireret af Helles indlæg om 1986, kom tankerne i gang, og jeg tænkte iiiih, altså det var dér, hvor jeg…….

…blev enig med husbond om at vi da skulle giftes. Og det blev vi,  den 31. maj, to dage efter hans fødselsdag, og tre uger før min. Lige i den periode, hvor vi er lige gamle, for bagefter er jeg et år ældre 😉

Brylluppet var stort, men ikke dyrt.Jens havde lige været til eksamen, men var desværre dumpet i allersidste fag, så han fik ½ år ekstra herhjemme.

 Vi valgte at invitere til uhøjtideligt åbent hus, og inviterede familie, venner og den gamle judoklub med. Og vi lavede selv al maden. Stegte stege og kogte skinker i lange baner. Kartoffelsalat og frugtsalat til dessert blev frembragt dagene før. Jeg kogte adskellige grydefulde coc-au-vin til om aftenen, og en tysklandstur med trailer udgjorde basis for øl, sodavand og vin. Og på selve dagen mødte vi op på rådhuset kl 10.00, og tre minutter efter var vi mand og kone. Hjemme igen begyndte gæsterne at myldre ind, vejret var skønt, en lun majdag – laden var pyntet med bøgegrene og hvidkalket, så den lyste op.

Vi havde lejet stole og borde til 100, men måtte ind i huset efter alle tilgængelige stole. Det endte med ca. 120 gæster og en skøn dag, hvor vi rykkede ud på gårdspladsen, og nød solen, hinandens gode selskab og et uhøjtideligt, hyggeligt lidt anderledes bryllup uden sange og alvor. Og dog, min far og mor havde fået lavet et kæmpe overflødighedshorn som ekstra gave, og der var NOK kranse kage til alle. En dejlig ekstragave. Om aftenen stak vi af, tog på hotel i udkanten af Odense, hvor vi nød roen og stressede af- bare os to. Vel vidende at de 10-20 overnattende gæster nok kunne klare sig selv.

Det blev ikke til bryllupsrejse en studerende og en kone med skiftende indtægt – jeg arbejdede free-lance i de år- har ikke lige til den slags luxus.

Til gengæld fik jeg en hund mere i morgengave. Trolde, der var en lille lækker rund hårbolle, som Tessie, vores daværende hund på knapt et år- en voldsomt stor, dejlig og kærlig newfoundlænder forelskede sig i. Trolde var en Ups! En blanding af en meget fin Sct. bernhardshund, kaldet Vilma, og en newf fra nabolaget. En kæmpe hunds skikkelse og en lille hunds sjæl. Skødehunden på 75 kg, og vores “lille barn” i årene fremover. Kærlig og godmodig, men bange for “store hunde” og heste. Lydig som få – faktisk fik han flere dressurpræmier. Tessie var til gengæld vildere, men med årene faldt hun til ro, og blev i sine gamle år “hunden- der- vogter- barnevogne”. Trolde måtte desværre aflives i 1992, da han ikke kunne klare at vi fik barn i huset, men det er en anden historie.

Sommeren 1986 var præget af brylluppet, en kæmpe grillfest, hvor vi var 40-50 stk, bofællesskabets sidste halve år begyndte der. (Vi var indtil da fire, der boede sammen- på godt og ondt). Min bror og hans ungdoms-kæreste, der gik fra hinanden efter et par års kæresteri- Lene hed hun. Og det varede flere år, inden han fandt en anden af samme seriøse grad. Judotræning på seriøst plan for os begge, var der også tid til. Fællestræninger, turneringer og almindelig træning tog en del tid stadigvæk.

Og jeg smed p-pillerne!

Det var første halvdel af året…..

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: