En anbefaling værd er…

… den forholdsvist nyåbnede restaurant Shang-Hai i Svendborg. En lille restaurant med plads til måske 30 personer, typisk kinesisk i indretning, og med en værtinde/ejer, der bare oser af venlighed, service og omsorg.

Vi tog derhen efter biografturen i forgårs, og lod hende om atvælge menuen, bare vi fik and som den ene ret. Og hun sagde “Stol på mig- jeg lave god mad”! Og det gjorde hun!!

Først fik vi en krydret suppe med kylling og krabbe og masser af fintsnittede grøntsager, peberfrugter, tomat, løg, forårsløg, selleri blandt andet. En fin suppe- og de mange grøntsager, der stadigt var sprøde gjorde bestemt ikke oplevelsen dårlig!

Dernæst fik vi en tallerken hver med  “Indbagt”. En kæmpereje, kylling i svøb og en hjemmelavet forårsrulle. Hertil lidt grøntasger, lidt salat og kunstfærdigt udskårne blomster i hhv. løg og gulerod. Smagen var fin, og tallerkenen var en nydelse for øjet.

Så kom der en blandet ret med kylling og oksekød – MØRT! – i tynde skiver sammen med kæmperejer og i en teryaki-agtig sauce, og med masser af forskellige grønsager til. Fadet var atter fint pyntet – med blandt andet en chillipeber, der var strimlet op, så den lignede en blomst. Andestegen, der var fin, uden sener og fedt, lå på et lag af bambusskud og friskstegte champignongs, ydermere var kanten af fadet dækket med friskdampede buketter af broccoli – perfekt dampede, så der stadig ar lidt sprødhed tilbage. JEG nød det ihverftald – og de andre nød anden og de andre grøntsager. Der var nudler og ris til, i små skåle, der blev fyldt op, hvis vi ville have mere. Desserten var forslkellig, men noget med is…. Vi købte en flaske rødvin, børnene fik to sodavand ( den store fik dog en kinesisk øl og en sodavand), og vi fik et glas isvand hver…

Og vi var godt mætte, tilfredse og glade, da vi gik derfra. Regningen var på lidt over 1300,- for os fem. Rimeligt taget i betragtning at det er længe siden at jeg har set den kvalitet og service på en kinesisk restaurant.

Så besøg den, hvis du tager til Svendborg og ikke vil prøve genboens ( Jettes Dinner) “superburgere”! Og de er jo også en rejse værd…

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: