Et langt liv sluttede…

.. den anden dag, da min fars “svigermor” stille og roligt holdt op med at trække vejret på sin 92-års fødselsdag. En halv time før gæsterne skulle komme til kaffe og kage, var hun sløv og træt og blev lagt i seng. Den datter, der allerede var ankommet hentede derefter kagen i sin bil, og da hun kom tilbage, var livet ved at ebbe ud for den gamle trætte dame.

Tænk at dø så fredeligt, med sit ene barn til at holde sig i hånden, træt , men ikke syg.

Og så efter et nok til tider umenneskeligt hårdt liv. Min fars Hanne er nemlig bortadopteret, og fandt først frem til sin biologiske mor – som hende her er- da hendes adoptivmor døde, og hun i forbindelse med skiftet og de papirsting, der skulle ordnes, blev spurgt om hun var SIKKER på at hendes biologiske mor var død?? Det havde hun ellers altid antaget, men da hun søgte efter hende, viste det sig at hun boede i Jylland, var 79 år gammel og ret levende.

Til hendes 80-års fødselsdag sendte hun så en buket, og ringede efterfølgende op for at fortælle hvem afsenderen var…. Damen ( moren) sagde at det kendte hun ikke noget til, og smækkede på!!

To dage senere ringede telefonen i Odense, og en kvinde spurgte, om det var hende, der havde sendt buketten. Det var Hannes ene søster, der havde kontaktet Interflora, for at høre, hvem i alverden der havde sendt den buket, der skulle have ærespladsen på gavebordet.

Hanne sagde at det måtte hun snakke med sin mor om, og omsider – efter at have holdt på hemmeligheden i over 50 år, fik moren fortalt sine andre børn om den bortadopterede søster- om sin ungdom- som ellers havde været tabu at tale om ( nok pga. adoptionen), og om livet før og efter. Hanne blev inviteret op, mødte sine søskende lidt efter lidt, der  var faktisk 5. Moren havde aldrig været gift, hvad der nok har været lidt skandaløst, men hun havde alligevel formået at forsørge sine børn, fået alle “godt på vej” med uddannelser mv, og holdt sammen på familien, som fast ankerpunkt.

Og da moren for 2 år siden blev 90 år, var hele familien for første gang samlet. ALLE børn, børnebørn og oldebørn var med til fødselsdagen, og den gamle dame var lykkelig! Hun nåede at få alle samlet – at slutte fred i sit sind og at frit kunne fortælle om sit liv, uden at skulle passe på hemmelighederne.

Og nu er det slut – livet.

Og hele familien skal atter samles ,til begravelsen på fredag. Vemodigt, men ikke med bundløs sorg. Det var jo et langt liv.

Reklamer

2 kommentarer (+add yours?)

  1. conny
    feb 23, 2007 @ 15:00:41

    Det var en rigtig dejlig beretning. Sådan må livet gerne slutte, engang.

    Svar

  2. helleq
    feb 23, 2007 @ 17:42:31

    Ja, jeg håber også på at få et langt liv og en stille død……om mange mange år.

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: