Nyborg- København og retur

Ja, jeg var jo i København i weekenden, og det var ikke bare opholdet der har sat tanker i gang, men også rejsen.

Fordi man rejser jo ikke alene, men sammen med andre, og sommetider er det interessante rejsekammerater man har.

På min tur fra Nyborg til København kom jeg til at sidde ved siden af en mand på 81, der var på vej over til byen for at besøge gamle gardere, samt for at spise på den allerdyreste restaurant i Kbh. Angiveligt én med speciale i Italiensk mad. Han mente at kuvertprisen uden vine var på ca. 1700,- kr, men når han nu havde pengene – og ikke kunne tage dem med sig i graven, ville han altså bruge dem på, hvad han lystede!! Så han rejste i det omfang han kunne.  Nu var det mest Italien, der trak, men tidligere havde han rejst verden rundt, og besøgt bl.a. Kina og andre lande i Østen.

En spændende mand med et langt liv bag sig, og som på trods af hjerteproblemer, stadigt nød livet!

Hjemturen bød på en dame i halvtredserne, der fortalte om sit arbejde på en skole, om angsten, når man mødte om morgenen og maskerede mænd kom slæbende med de dyre PH-lamper. Om hvordan det var, når man blev bedstemor og barnebarnet var i København mens man selv var i Odense. Alle oplevelserne, hun kom til at mangle på grund af distancen. At lære at leve med ensomhed fordi  ægtefællen var død. Hverdagsting, men aktuelle for hende. En god dame at tilbringe tiden med.

Og har vi ikke alle en historie at fortælle til en tilfældig i et tog?

Advertisements

1 kommentar (+add yours?)

  1. Evi
    nov 23, 2006 @ 10:12:17

    Kære Helle

    Du har da haft en udbytterig og hyggelig tur. Det er altid dejligt, når man møder mennesker, der har lyst til at fortælle og det var da en frisk fyr, du fulgtes med, og damens historier lyder heller ikke kedelige! Dejligt når ældre stadig har lyst til at gøre noget ekstra for sig selv !
    Jeg har også mødt spændende mennesker, når jeg rejste med tog. Det er jo netop en af charmerne ved at rejse med tog og så er det betydeligt mere afslappende end at skulle sidde og holde øje med trafikken.

    Kærlig hilsen Evi

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: