Tanker om død….og vrede..

En kollega fik i går en frygtelig besked over telefonen – hendes far havde fået konstateret kræft i sin protasta. Heldigvis er chancen for at han overlever god, men hun gik rundt og var forgrædt hele dagen, men ville hellere blive og arbejde, frem for at tage hjem.

Det fik mig til at huske, tænke og huske.

På den dag MIN telefon ringede for snart fem år siden. Jeg holdt ferie, skulle i gang med min hovedopgave ugen efter og nød at kunne lade op inden det store “synergi-samarbejde” skulle starte. Det var en fredag, husker jeg. Solen skinnede og det var varmt, vi nærmede os jo august, som altid er varm.
Min mor skulle på sygehuset. Hun havde nogle uger før været derude og få taget nogle prøver (efter hendes læge havde truet sygehuset med bål, brand og ekstrabladet – fordi hun havde ventet fire måneder på at få taget de prøver). Et par dage før fik hun en tandbyld, og da hun havde store smerter i hofter/ryg/mave og havde problemer med at gå – og hendes tandlæge boede på 2. sal uden elevator, fik hun i samme åndedrag lov til at få tandlægerne på sygehuset til at se på ” bylden”. Min mor var på det tidspunkt 57 år.

De ankom om formiddagen, hun blev kortvarigt kigget på af en tandlæge, der sagde at hmmmmm… han ikke lige kunne sige noget??!! Undrende gik de videre til lægerne, der snakkede om at der var noget med nyren, der skulle underbindes og at de ville tage en nærmere samtale, og at de skulle lave andre prøver og bla. bla. bla.

Nu var de efterhånden ret forvirrede – og min mor fik tildelt en stue og blev budt noget at drikke. Hun sendte min far hjem, så han ikke behøvedes at vente på alt det der prøvefidus, og så skete katastrofen: En sød sygeplejerske kom og spurgte : ” Nåh, Kirsten, hvor længe har du vidst at du har kræft?” Og min mor svarede ..”Øh, det har du jo lige fortalt mig NU!”.
Og sygeplejersken blev ked af det, min mor blev ked af det og min far var der ikke. Min mor ringede hjem til ham, og han ringede kort til mig og briefede mig, to minutter før min mor ringede og sagde : “Jeg skal dø.”

Jeg husker forsteningen i kroppen, smerten, der var svær at tackle, tårerne, der randt, vreden der lå lige under overfladen- vrede både over skæbnen, men også en meget egoistisk vrede – hvordan tackler jeg både familie, eksamen, sygdom og måske endda død? Sorgen over måske at skulle miste, men også et håb. Måske klarer hun den?!

Endnu mere vrede, fordi jeg kunne høre på hende, at hun ikke havde håbet, ikke magtede at kæmpe, men bare resignerede, gav op og sagde fy-ordet – DØD!

Vrede, fordi man da ikke får kræft, når man bare er i halv´tredserne, og dermed svigter sine børn.
Vrede over at det eneste hun virkede ked af, var at så ville hun ikke se børnene vokse op og blive store.
Vrede, fordi jeg ikke var parat til at være ældste generation kvinde. Jeg var jo kun i trediverne.
Vrede, fordi hun måske ikke ville være der når der kom mærkedage senere.
Vrede – fordi man da bare ikke kan tillade sig at tilføre sine børn og børnebørn den smerte det er at se en elsket mor, mormor og farmor dø alt, alt for ung.
Vrede, fordi vores gamle senile oldemor ikke var den der stod for retfærdig tur.

Jeg var vred, jeg var ked af det, og jeg vidste at jeg måtte være stærk for alle, da hun samtidigt annoncerede at sygehuse dør man af, så der ville hun ikke være!

Så meget vrede! Og vel nok fordi det var lettere end bare at græde?

Næste gang fortæller jeg om tiden der fulgte, hvordan vi tacklede det hele og kom igennem på den anden side- stærkere end før.

Advertisements

1 kommentar (+add yours?)

  1. Anonymous
    apr 03, 2006 @ 11:09:00

    Kære Helle

    Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige. Det gør mig så ondt for dig og din familie.Jeg sidder her og tuder,det er bare så uretfærdigt, meningsløst og sørgeligt.Måden din mor fik det at vide, det var da helt vildt.En af den slags sygehusfejl som bare ikke må ske!
    Jeg forstår godt at du var vred over det og også alle de andre årsager du nævner.

    Kærlig hilsen Evi

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: