Familie, ruskomsnusk og hverdag

Hvor er hverdage dog dejligt hverdagsagtige.
Jeg holder med Dan Turell, når han snakker om at holde af hverdagen.
Det er ikke det, at uret ringer og man kører på arbejde, det er heller ikke jobbet som sådan eller køreturen hjem. Lufteturen med hunden inden børneafhentning. Aftensmadslavning – lidt af det hele som ruskomsnusk. Tv-avisen for en gangs skyld. Afhentning af den store, putning af de små – en for en, så badeværelset er ledigt til den næste.
Nej det er summen af det hele, der danner hverdagen. Småsnakkeriet på arbejdet efter weekenden, hyggesnakken over maden hjemme, historier, hygge og nærhed. Noget af det man ikke nødvendigvis når i weekenden, hvor vi oftest har travlt. Lige nu er det roen, der dominerer, fjernsynet er slukket, der er – for en gangs skyld- dæmpet musik fra storebrors værelse – og pt. er det reggae, der dominerer, så det er ikke værst. Lillesøster sover og mellembarnet er på badeværelset. Husbond er ude at få lavet håndbremser sammen med bedstevennen, så de hyggesnakker nok også.
Om lidt putter jeg mellemste, sender den store på badeværelset og smider mig i sofaen og læser lidt. Pt. er det “Engle og dæmoner”.

Hvor er hverdage hjemme dog bare energigivende!!

Reklamer

1 kommentar (+add yours?)

  1. Anonymous
    mar 08, 2006 @ 10:06:00

    Kære Helle

    Jeg holder også af Dan Turell, og især hans betragtninger over hverdagen.
    Der er en dejlig tryghed og ro over hverdagene, som jeg ikke vil undvære, men faktisk trives rigtig godt med, og din beskrivelse lyder bare så rar!

    Kærlig hilsen Evi

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: