En rigtig hjemmeweekend….på en måde….

Hvad er egentligt definitionen på en hjemmeweekend? Og er det sådan en af slagsen vi har haft?
Den startede feredag med at jeg samlede min nevø op hos min bror, og tog ham med hjem direkte fra arbejde. Jeg handlede og susede hjem – den lille var taget afsted med en veninde til hendes far i Jylland og kæresten var kommet med hjem direkte fra skole, så status var minus én og plus to!. Dvs. seks til mad og hygge.
Lørdagen gik først med at rydde op og derefter ud at handle – mellembarnet blev teenager i tirsdags, og han havde inviteret fem drenge til mad, video og overnatning. Så der blev købt sodavand, slik og chips til den store guldmedalje. Festen gik fint, de fik mexikansk mad og så film til halv to om natten. Halv tre bad vi om nattero, og så sov de unge mænd til klokken halv ni, hvor de spiste morgenmad og hyggede – nu i et betydeligt mere afdæmpet tempo. Jeg er sikker på at der er seks store drenge, der sover godt i nat!
Drengene tog hjem til middag, hvor husbond hentede farmor ved toget , og hvor onkel også kom til kaffe og cacao og kage. Morfar og kæresten kom desværre ikke, da hun var syg. Og lillesøster kom hjem, så nu var vi samlet plus et par mere…
For fem minutter siden blev kæresten hentet, lillesøster er ved at blive lagt og drengene er blevet varslet om at det er nu.
Alt i alt en hjemmeweekend, dog ikke i ordets forstand, eller?
Vi har ihvert fald hygget os og på trods af gæster slappet af. Så nu er vi klar til endnu en uge.

Advertisements

3 kommentarer (+add yours?)

  1. Anonymous
    mar 06, 2006 @ 10:42:00

    Kære Helle

    Nej rigtig hjemmeweekend ville jeg nok heller ikke betegne den, men det lyder da som en meget HYGGELIG weekend. Tillykke med teenageren.Det er jo noget af en milepæl,han har nået.
    Vi skulle egentlig også have haft hjemmeweekend, men så blev vi inviteret til kælketur med familien. Det var vildt sjovt og en meget smuk oplevelse med skiftende vejr hele tiden, sol, skygge, blæst, snebyger og en fantastisk udsigt fra de høje bakker ud over sundet.I dag er vi noget møre.Det skete jo et par gange at man faldt af kælken og trillede rundt, men sjovt var det!

    Kærlig hilsen Evi

    Svar

  2. helleq
    mar 06, 2006 @ 23:00:00

    Kære Evi.

    Ja, kælketure er skønne. Vi gik et par ture gennem “vores skov” med hunden. Det tager en lille times tid at gå skoven rundt, og det er også herligt. Første tur var mens drengene så film lørdag aften. Månen skinnede lige efter snefaldet, og vi gik gennem knirkende sne badet i månelyset gennem skoven. Søndag havde sneen næsten fjernet vores fodspor fra lørdag aften, men nu var det nærmest som at gå i blinkende diamanter, da solen bare skinnede så flot.Samme rute, men to vidt forskellige ture!

    Håber du slap uden blå mærker?
    Kh Helle

    Svar

  3. Anonymous
    mar 07, 2006 @ 10:37:00

    Kære Helle

    Jo tak, jeg slap heldigvis uden blå mærker,men kan nu stadig mærke der hvor jeg ramte ryggen ,da jeg landede på kælken,men det er nok ovre i morgen.
    Sikken nogle smukke ture I fik med hunden!
    Jeg nyder også den måde sneen forvandler omgivelserne, og at den samme tur kan være så forskellig! Jeg synes at vinteren er en dejlig årstid, netop fordi det så hurtigt kan skifte,og lige nu skinner solen så smukt på sneen her udenfor. Jeg håber den får lov at blive liggende et stykke tid endnu.

    Kærlig hilsen Evi–>

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: