En quick-dag

Den fløj – dagen.
Jeg vågnede alt for tidligt, den indre alarm virker desværre alt for godt, så jeg var vågen før fem.
Da klokken blev fem ringede det ene vækkeur *argh* èn ting er at være vågen alligevel, en anden er at det bare skal være stille og roligt, og at vækkeuret IKKE skal ringe en time før tid.
Jeg skubbede selvfølgeligt til husbonden, så han kunne slukke det. Det var jo hans ur, og hvorfor skulle han bare sove, mens jeg lå og led ved larmen *he he he*
Tyve over fem kom sneskraberen forbi- en luksus, som jeg værdsætter, og gerne betaler skat for! Tænk at de rydder vores blinde vej, så vi kan komme afsted på arbejde. Tak kommune!!!
Klokken seks lød det rigtige vækkeur, og vi stod op og tøffede i bad sammen.
Var begge inde og brokke os til ældstebarnet, der faktisk først var på vej i seng, og spurgte os, hvorfor vi var så tidligt oppe. Teenagere!!
Jerg satte morgenmad frem, tørrede hår og drak min kaffe mens husbonden var ude at starte bilerne, og skrabe den ene som ikke stod inde fri for sne. Da klokken var syv tullede jeg så i roligt tempo mod Odense, hvor jeg var et par minutter over otte. Men så havde jeg også kørt stille og roligt.
Dagen gik hurtigt, der var telefoner, praktiske opgaver, og til slut en øl/vand og kransekage sammen med kollegerne i kantinen, hvor vi ønskede hinanden godt nytår.
Jeg GLÆDER mig søreme til at se hvad det nye år bringer. Jeg er SÅ glad for mit arbejde, og kan ikke tro andet end at jeg får stor indflydelse på min kommende jobsituation i året der kommer. Det bliver en udfordring af de sjove!
Nå ud at handle på vejen hjem. Bille have haft gammeldags højreb med ben til maden i morgen, men måtte “nøjes” med oksefilet i stedet for. Et lækkert stykke på 1,6 kg, der skal helsteges i morgen.*uhm* Tilbehøret blev også handlet, og vi valgte at bestille pizzaer ude til i dag.
Mad, fjernsyn og hygge, og det var så den dag. Den gik stærkt, var god og er vel egentlig meget sigende for mit 2005. Der er sket meget, tempoet har været højt, men jeg har været med i sindet og haft roen til tempoet. Modsigende og alligevel sandt. Det kræver sin kvinde at arbejde i det tempo som både jeg og vel også mange andre kvinder har.
Men jeg elsker det! Hvad med dig? Eleker du også de halvtravle og alligevel givende dage?

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: