Italienskinspireret kyllingeret på en p + v dag
24 jan 2012 4 kommentarer
in Dukan kur, Opskrifter
Jeg havde købt kyllingeinderfiletter på tilbud i netto i går, fordi de er så lette at skære ud i mindre stykker. Og jeg havde sådan lyst til noget italiensk-agtigt, så jeg lavede denne ret, der tager ca et kvarter at foreberede og så ½ time i ovnen, hvilket passede mig fint, eftersom jeg så kunne lave rettet, sætte den i ovenen og hente Jeppe fra spejder imens:
Italiensk ovnret
1 pakke skinke light i tern ( fra Lidl- den ene af de to sammenhængende pakker)
1 bundt forårsløg
1 helfedshvidløg ( eller 3 fed)
600 g kyllingeinderfilet i strimler ( 1/3 af pakken)
1 peberfrugt i tern
1 bakke champignons renset og i halve
1 squash i tern
1 æske/dåse flåede tomater
3 spsk rød balsamico
1 boullionterning – grøntsags
1 spsk italiensk krydderiblanding (pizzakrydderi eller lignende)
lidt sød, salt og peber
1 mornaysovs 4%
Svits kød og skinke og tilsæt løg og hvidløg. Når det har simret lidt tilsættes de resterende grøntsager og tomat og balsamico. Lad det koge i fem minutter og smag til med lidt salt, peber og sød ( hvis tomaterne og balsamicoen er for syrlige).
Hæld blandingen i et ildfast fad, og overhæld den med mornaysauce.
Bages ved 200 grader i ca ½ time. Kan serveres med grøn salat.
Vi tre spiste rub og stub – for det smagte bare godt, og jeg savnede faktisk ikke pasta eller andet til.
jan 25, 2012 @ 09:21:46
Det skal jeg prøve, det ser rigtig lækkert ud. Jeg bruger nok kokosmælk til at få sovsen cremet da vi ikke blander kød og mælk og sætter det så ikke i ovnen . Skal nok lade dig vide om det er godt – måske må du gerne bruge kokosmælk light?
jan 25, 2012 @ 09:56:43
Jo, jeg bruger light kokosmælk, så du må meget gerne skrive om, hvordan det gik
jan 25, 2012 @ 12:25:23
Som du spurgte efter
http://www.apoteket.se/privatpersoner/radochprodukter/common/produktinformation.aspx?Varuid=240451
feb 01, 2012 @ 10:37:21
Takker
Har læst på det og overvejer om det kan blive nødvendigt